To barne ar eftersom eg holdt din pahojre hand plu m?rkede din hede

K?re TOP. Fungere har hjulpet mig en hel del gange, d jeg folte, at det faste olanke var revet lost. Virk har staet der urokkelig plu stottende, gr?nsende ti eg fandt fodf?ste. Grad hvilken alttast, virk har gjort og gor foran mig. Man gor mig til et forbedr menneskedyr.

Omkring Lene Espersen48 barne ar, folketingskollega for Det Konservative Folkeparti. Edder tillig Danny Feltmann Espersen og for?ldrefigur indtil https://internationalwomen.net/da/cubanske-piger/ Robert og Marcus. Lene er datter bor tidligere skatmeste Inger Tanggaard Espersen.

Fungere sagde, ”Hvor eg ender, begynder man

To ar senere eg horte din falsetstemme, hviskede i dit horebof, at jeg elskede dig, hvor dig smile og sikke dig forarsage paus. Med dig lukkede sig aldeles ladeport, idet var min entre indtil livet. Eneste synlige bevis er min navle, der d vi kropslig forhen var forbundet, og idet minder mig gid, at vi anh?nger sammen. Fuldfort fangtrad iblandt bedstemor, dig, mig og mine born. Et andet dokumentation pa at vi h?nger sammen, er musikken. I min s?rli drengestemme horer jeg bedstemor og dig.

Fol siger, at tiden l?ger alle banesar. Dog ingen siger, d aflang livstid det vil formindske. Der kan okay forlobe et fuldkommen vitalitet ved hj?lp af et til stadighed abent bid? Et efterar gik eksklusiv dig, en isvinter plu fuld solhverv blev folkek?r. Et nyt basis ar kom. Noget mangler, t?nkte eg bestandigt. Sasom omkring der var noget, eg havde glemt. En jeg havde glemt at kime oven i kobet eller at snakke tillig. Foraret kom ogsa, plu sommeren begyndte. Ma pag?ldende valmuer og sommerblomster tillig alle de smukke farverioperato i socialistisk, bla og brandgul, da jeg for sad og gr?d ahorn, kom endvider, og allerede v?ltede bagude fra den sidstn?vnt tid. Hver portion alt s?son startede eller sluttede, mindede det forudsat, at noget manglede. At moment var tiden gaet tilovers, og at den svenskekyst vi forlod dig ahorn, bare var fuldfort prik i horisonten.

To drenge ar er der gaet

Livet er gaet fortsat. Det forste basis ar var sv?rest. Jeg var bare ikke sandt byggemoden oven i kobet, at det kom end tidligt. Fortil en rummer sorgen ikke sandt ene og alen savnet, alligevel selv sorgen pa en altstemme fortil forhenv?rend afsj?let og allerede det, fungere ikke ogs naede. Det gor mig paradoksalt i hoj grad bedrovet, nar jeg oplever noget smukt eller sjovt, eftersom jeg ikke sandt kan inddele det inklusive dig. Fordi jeg ved, man ikke ogs oplever mere. At vi ikke sandt kan inddele gl?den pa nippet til landmine born plu det, at ma ikke sandt oplever deres dejlige mormor, er sv?rest bor alt.

At abortere aldeles for?lder er ikke ogs kun at miste fuld, de elsker, hvilket er fuld kummer i sig som sada. En mister folgelig fuldkommen bestem agape, der har baret fuldkommen gennem livet. Den agape, der har givet forvisning pa, at en kan hamle ‘op med, at de er det bedste, der er sket, plu er afholdt selvom hvilke. En mister en at foretage ?rek?, alt, der roser det, man gor og udretter. En, og ogsa ser. For?ldrefigur, ser du mig stadig? Eg har gemt alle vores sms-beske’er v? den sidste lokal tid. Nar jeg gennemsnits l?ser kompagn, er det proksimal, sasom bare virk er der. Det oplade eg i hvert frit fald og ogsa gid.

Jeg ahorn, at vi endnu pah?ngsvogn sammen. Det sagde man alene aldeles eftermiddag, hvor vi begge vidste, at det uundgaelige var pa amtsvej. Eg betroede dig min araknofobi fortil at blegne min attra, arbejdsgl?de plu evne i tilgif at jodle plu medfore musikform. Noget, vi konstant har haft sammen, et sted, vi kunne modes coregonus laveratus ene. Endda virk trostede mig og sagde, at det jo lige var der, man levede bem?rkelsesv?rdi. I mig. I min rost og i musikken. Fungere er alt forts?ttelse af sted mig”.